Mestre Steen er grundlægger og leder af Capoeiraskolen Senzala. Han er en pioner indenfor capoeira i Danmark og blev som den første europæer nogensinde gradueret Mestre de Capoeira i Rio de Janeiro i 2011.
Han er specialist i afrobrasiliansk musik og bevægelseskultur. Som professionel capoeirista, danser, og musiker, har han mere end 30 års erfaring som udøvende kunstner, leder og underviser i ind- og udland, samt årelang erfaring som arrangør af store internationale capoeira-festivaller og kulturrejser til Brasilien.
Mestre Steen er en anerkendt mestre i Grupo Senzala, hvor han har dedikeret mange år til at fremme både teknisk dygtighed og den kulturelle forståelse af capoeira. I sit virke ligger Mestre Steen stor vægt på vigtigheden af, at vi husker vores rødder og ærer dem, der før os har banet vejen. Med sin dybe viden og erfaring inspirerer han eleverne til at udforske både de fysiske og kreative aspekter af denne kunstform. Mestre Steen er kendt for sin passionerede og inkluderende undervisning, der skaber et stærkt fællesskab blandt deltagerne. Hans evne til at kombinere teknik, musik og filosofi gør ham til en central figur, hvor han ikke blot underviser, men også mentorerer sine elever til at vokse både som capoeiristaer og som mennesker.
Han graduerede i 2019 sine to ældste elever, Pelle(Mestre Camarao) og Benjamin(Mestre Espiga) til capoeira mestre i Brasilien, Rio de Janeiro ved en smuk ceremoni i vores capoeirahus, Ilé de seu Peixinho.