Capoeira betegnes af mange som en brasiliansk kampdans, hvor man ikke må røre hinanden. Det kan diskuteres, om denne beskrivelse med rette kan indramme alt det capoeira rummer. For skjult i denne kampkunst ligger både de livsfarlige kampteknikker fra gadekampen, hvor alle kneb gælder, sammen med det legende lette, sorgløse og livsbekræftende og ikke mindst det akrobatiske, æstetiske og dansante udtryk. Altsammen forbundet gennem sang, musik og rytmer. Forenklet kan man sige, at capoeira involverer dans, kamp, akrobatik, musik og leg på en gang.
Capoeira har dybe rødder i Afrika og de afrikanske slaver, der blev fragtet i skibe over Atlanten for mange år siden. Kampkunsten blev udviklet i Brasilien, som en måde at forsvare sig på. Men også som et fristed for slaverne, næret af et håb og en længsel efter frihed. Myten fortæller, at slaverne skabte capoeira i et kulturelt fællesskab med det formål at frembringe hurtige og farlige fightere. Kampen blev kamufleret med sang, musik, dans og akrobatik for at skjule kampelementerne for slaveejerne.
Capoeira var i mange år, ligesom andre former for afrikansk kultur, undertrykt og forbudt i Brasilien og blev først tilladt i 1937.
I 2009 blev den erklæret til national kulturarv i Brasilien og i 2014 blev "Roda de Capoeira" udråbt til verdenskulturarv af UNESCO.
